Anne Jung

Første gang jeg selv prøvede hypnose, og oplevede hvad hypnoterapi kunne skabe af forandringer, var jeg solgt.

Udfordringer der længe havde fyldt, og som jeg gentagende gange havde prøvet at ændre, forandrede sig på en utrolig let og behagelig måde.

Derfor besluttede jeg mig for at tage uddannelsen til hypnotisør og hypnoterapeut i 2012.

De første år beholdt jeg mit lærerjob, imens jeg opbyggede en solid erfaring og en dejlig kundekreds.

I februar 2018 tog jeg så springet og blev fuldtids hypnoterapeut, og det har jeg ikke et sekund fortrudt.

For mig er det dybt meningsfuldt, hver dag at arbejde sammen med mennesker der tager sig selv og deres liv alvorligt.

Mennesker der ikke vil lade sig begræns af hæmmende overbevisninger, men føle sig frie til at træffe de valg, der netop føles så vigtige og rigtige for dem, at de er klar til at handle og tage ansvar.

Jeg tror på

Jeg tror på, at når vi tør være ærlige, vil vores indre styrke vokse.

Ærlige omkring vores længsler, drømme og behov, vores ønske om nærvær og et sted at hører til.

Jeg tror på, at når vi tager os tid nok, og virkelig lytter til os selv og hinanden, skaber vi plads til en ærlighed, der får os til at føle os hjemme i os selv.

Citat

I mit barndomshjem hang et lille kinesisk ordsprog på vores køleskab, det lød sådan her:

Tre vismænd havde fundet sandheden, og ønskede at gemme den for menneskene.

Den ene foreslog at gemme den på verdens højeste bjerg, men de blev enige om, at der ville menneskene lede.

Den anden foreslog at gemme den på havets bund, men også her mente de, at menneskene ville lede.

Den tredje foreslog at gemme den i menneskenes hjerter, for der ville de aldrig lede.

Og sådan blev det.

Anne Jung, det korte cv

Jeg er født i 1975, gift med Kenneth og sammen har vi Iben, Ea og Emil fra ´96,´99 og ´01.

  • Læreruddannet i 2007
  • Uddannet på Hypnose Kompagniet v. Pia Gemmer i 2012
  • Efteruddannet i Hypnose til børn på Hypnose Skolen v. Rie Brandenborg 2014
  • 1 årigt mentorforløb v. Ole Vadum Dahl i 2017
  • Løbende diverse kurser, fordi jeg elsker ny viden.

Gratis mini session

Fra tid til anden åbner jeg min kalender for tider til en 20. min. gratis mini session.

Hvis du er interesseret i at komme i betragtning til sådan en tid, så send mig en mail, og du vil høre fra mig, når der kommer nye tider.

Min mail:  kontakt@annejung.dk