Lær at lytte indad med en sjælesamtale

En sjælesamtale er en samtaleform, der leder hen imod, at du lytter til din sjæl.

Jeg tror på, at vi har alle svarene inden i os.

Når vi lære at lytte indad, lytte til hvad vores sjæl fortæller, vil vi opleve en anden klarhed og dybde i os selv.

Det vil give en indre styrke og ro, der som ringe i vandet breder sig indefra vores essens og ud i livet.

Vores kultur hylder effektivitet og resultater.

Værdien ligger i vores præstationer.

Det er en meget materialistisk tilgang til det at være et levende menneske.

Hypnose i Vejle ved Anne Jung

Find indre ro og styrke med en sjælesamtale

En sjælesamtale giver plads til det der fylder i dit liv, lige nu.

Den skaber rum til sårbarhed, refleksion, forundring, styrke.

Der er ikke noget rigtigt og forkert.

Jeg tror på, at alt levende er skabt af kærlighed.

Derfor er du allerede perfekt, lige som du er.

Det ved din sjæl, og når du lære at lytte til den, skabes kontakten til din indre kærlighed. Når vi lever ud fra vores kerne af værd, forandres vores syn på livet sig.

Vi bliver stadig udfordret og oplever svære ting, men inderst inde oplever vi vores eget værd.

Anne Jung hypnose stol

Hvad er forskellen på sjælesamtaler og anden terapi?

Megen terapi tager sit udgangspunkt i samtalen, fra hovedet.

Herfra styres vi af fornuft, burde og skulle. Vi kommer nemt til at lade følelserne blive rationelle.

En sjælesamtale rummer både samtale og stilhed, og ofte også hypnoterapi.

Vi giver os god tid til samtalen, og måske sidder vi lidt i stilhed over for hinanden med lukkede øjne.

Jeg tror på, at i og rundt om vores fysiske krop væver sjælen. Så når vi to vender vores opmærksomhed mod hinanden, skaber vi et rum imellem os til en sjælesamtale.

I største respekt for dig, og der hvor du er i dit live lige nu, mærker jeg ind i det du fortæller, og stiller de spørgsmål jeg fornemmer, vil lede dig nærmere din sjæls essens.

Anne Jung - samtalebord

En vigtig del af en sjælesamtale er hypnoterapi

Gennem hele vores opvækst har oplevelser, ord og mennesker, bevidst og ubevidst, sat sig sine spor i os.

Disse spor bliver vores livsfortællinger, vores overbevisninger, som bliver formende for den måde vi agere og opfatter os selv på.

I hypnoterapien når vi et lag dybere, bag om overbevisningerne. Vi får lov at mærke, hvem er jeg, uden disse historier.

Hvem er jeg i min essens, når jeg er fri til at være mig, med alt hvad jeg er?